Transparent
Case Frida Thomas hero 01–1920x1080

Miljørigtig varme til en smuk natur

Frida og Tomas ville gerne have en varmelampe til deres nye torp i den smukke svenske natur – men de ville ikke have et ”miljøsvin”. Heldigvis fandt de Wishco MINI, hvor de ikke skulle gå på kompromis.

4. februar 2021

Midt i den smukke svenske natur har Frida og Tomas købt et torp i nærheden af Vaxholm. Det er tæt på vand, og de har naturen lige uden for hoveddøren. Dét er tiltrængt, når parret er bosiddende i Stockholm til daglig, hvor der er fuld knald på karriere og byliv. De gav hinanden en Wishco MINI 2000 i indflytningsgave, og det var der en helt bestemt grund til.

”Jeg ville gerne kunne sidde og nyde naturen, selvom temperaturen ikke er høj,” siger Tomas på et gebrokkent svensk. Han er nemlig fra Stuttgart og har ikke helt fået det svenske sprog under huden endnu, fortæller han. Tanken om en varmelampe til deres natursted var ikke i Fridas ånd:

”Altså jeg var virkelig imod et ”miljøsvin” som en varmelampe, men Tomas ville gerne have en, og selvfølgelig synes jeg også, det kunne være dejligt at nyde vejret, uden at skulle være pakket ind i tæpper og store trøjer,” smiler hun. Da Tomas fandt Wishco MINI 2000 og præsenterede den for Frida, vendte bøtten. Her fik de nemlig varmen på en miljørigtig måde.

Case Frida Thomas 02–1920x1080

En løsning, der ikke udleder direkte CO2
Efter at have undersøgt Wishco – og måden, som varmelampen fungerer på, kunne Frida se, at de kunne sidde udendørs uden at fryse og uden at skulle bekymre sig om miljø og CO2-udledning.

”Jeg var virkelig overrasket over, hvor lidt en Wishco påvirker miljøet. Det, at varmen er fokuseret og kun varmer dét op, som varmebølgerne rammer – det er ret vildt,” siger hun alvorligt og fortsætter med et smil, ”ja, og så også uden det der skrækkelige røde lys.” Der er ingen tvivl om, at det var kærligheden til miljøet, der gjorde, at parret valgte en Wishco til deres natursted i Vaxholm: En varmelampe, der hverken udleder direkte CO2, er nordisk i sit udtryk, og at mange af delene kan genbruges, når varmelampen ikke kan mere om mange år.

For Tomas er det kun en bonus, at varmen ikke påvirker miljøet og ikke afgiver rødt lys, og så er han bare glad for, at han fik Frida med på idéen. Nu kan han nemlig se frem til lange sommeraftener med både Frida og det lille nye familiemedlem, der melder sin ankomst til juni.

”Det er et fantastisk produkt,” tilføjer Tomas, og Frida supplerer, at de også burde købe en til balkonen i lejligheden.


Kurv