Transparent
Skaergaard 02 1920x750 gen

Salgs- og leveringsbetingelser

Sådan foregår købet på Wishco webshop

Når du har fundet det produkt, du vil købe – og har angivet f.eks. variant og farve – tilføjer du det til din indkøbskurv ved at klikke på ”Tilføj”.

Herefter skal du udfylde de nødvendige felter – og først i næste step skal du godkende din endelige ordre og betaling. Vi sender dig automatisk en e-mail med ordrebekræftelse på dit køb og en e-mail igen, når vi fra vores side har ekspederet din ordre færdig.

Ønsker du en kopi af din faktura, skal du bare sende os en e-mail på: info@wishco.eu.

Alle priser på vores webshop er inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser.

Forespørgsler
Hos Wishco handler du udelukkende via vores webshop. Hvis du har spørgsmål til varer, du ikke finder på vores website, er du altid velkommen til at kontakte os på e-mail: info@wishco.eu.

Sikker betaling
Hos os kan du betale med en række anerkendte betalingskort som fx Dankort, Visa/Dankort, MasterCard og Visa. Under betalingsmodulet, ved betaling i indkøbsmodulet, kan du se den altid opdaterede liste af mulige betalingsløsninger.

Bemærk, vi trækker først beløbet fra din konto, når din vare afsendes.

Handel på Wishco webshop er sikker, og vi tager ikke gebyr ved betalingen. Samtidig er du sikret, at der aldrig kan trækkes et større beløb end dét, du har godkendt ved købet.

Vi krypterer altid alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL-protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen.

Levering og fragt
Vi går op i, at vores kunder får en god oplevelse, når de handler hos os. Derfor får du naturligvis fri fragt i hele EU (med enkelte forbehold). Forventet leveringstid i Skandinavien er som udgangspunkt, 1-6 hverdage.

Hvis du vil vide mere om levering i dit område, kan du læse det under levering.

Reklamationsret
Vi giver dig altid 2 års reklamationsret i henhold til EU-købeloven inkl. omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Vi håber, at du vil passe på dit Wishco-produkt – din reklamationsret bortfalder, hvis der er tale om fejl, skader eller slitage, der er opstået direkte eller indirekte på grund af forkert betjening, dårlig vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb i produktet.

Undersøg altid din vare ved modtagelsen og kig dit produkt efter. Skulle du har brug for at lave en reklamation over fejl og mangler, skal du sende os en e-mail – inden for rimelig tid: info@wishco.eu

Returnering
Ved fejl eller mangler på produktet – eller ved manglende levering af varen – skal du kontakte os hurtigst muligt.

Wishco Nordic, c/o Ackro, Smedeland 9-11, Gate 4, 2600 Glostrup, Danmark

E-mail: info@wishco.eu
Tlf. + 45 52 100 210

Når du returnerer en vare til Wishco, skal du sende til ovenstående adresse. Bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger. Når du returnerer varen, skal du samtidig skrive, hvad du oplever problemet er – så detaljeret som muligt. Så sikrer vi os, at vi ikke taler forbi hinanden.

Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage. Og vi opfordrer dig til at få en kvittering for din returafsendelse, så vi evt. kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Ombytning
Vi bytter gerne din vare til en anden vare – så længe den vare, du returnerer til os, er ubrugt og i original emballage, som ikke må være beskadiget. Du skal selv betale for returneringen af din vare til ombytning.

Bemærk at ombytning af varer skal ske inden for 30 dage fra, at du har modtaget den første vare fra os

Send din vare til:
Wishco Nordic, c/o Ackro, Smedeland 9-11, Gate 4, 2600 Glostrup, Danmark

Herefter placerer du blot en ny ordre på vores webshop, hvor du bestiller de varer, du ønsker i stedet.

Fortrydelsesret
Skulle du fortryde dit køb fra vores webshop, har du 14 dages returret – regnet fra den dag, hvor vi har afsendt varen. For at gøre brug af din fortrydelsesret, skal du returnere varen til os – se nærmere under ”returnering”. Vi sender dig en e-mail, når vi har registreret din fortrydelse. Vi modtager ikke pakker pr. efterkrav.

Bemærk: Varen skal være forsvarligt emballeret – og i samme stand og mængde, som da du modtog varen.

Fortrydelsesretten bortfalder derfor, hvis du bruger varen på en måde, som tydeligt forringer varens salgsværdi, herunder at varen har været forsøgt monteret. Når du returnerer varen, skal du vedlægge en kopi af fakturaen. Her skal du skrive dit kontonummer, så vi kan udbetale beløbet til dig hurtigst muligt. Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderer vi købesummen til din konto inden for få dage.

Vi giver ikke returret på varer, som ikke indgår i sortimentet, og som er bestilt specielt hjem på forespørgsel.

Husk også, at den originale emballage kan have en særlig betydning for varens værdi – send derfor altid originalemballagen med retur for at være sikker på, at betingelserne for din fortrydelsesret er opfyldt.

Endeligt kan du også fortryde købet ved at nægte at modtage varen.

Datasikkerhed
Vi garanterer, at ingen personlige oplysninger, der registreres på Wishcos website, bliver overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjepart. Alle informationer opbevares på sikker vis – og er kun tilgængelige for medarbejdere hos Wishco, så vi er i stand til at yde hurtig og korrekt service.

Elektronisk betaling sker direkte i webshopsystemet via en krypteret metode. En metode vi bruger med godkendelse fra e-mærket.

Shopsystemet anvender cookies til styring af indholdet i indkøbsvognen. En cookie er en fil, som gemmes lokalt på din egen PC. Det er desuden muligt at bede systemet gemme dine adresseoplysninger til næste besøg. Ønsker du på et senere tidspunkt at slette disse informationer, kan du let gøre det i dine egne browserindstillinger.

Vi bruger en log-statistik på vores website, hvilket betyder, at et program samler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra, og hvor på websitet folk forlader shoppen mv. Log-statistikken anvendes kun med det formål at optimere webshoppen.

Kun ansatte hos Wishco Innovation har adgang til de oplysninger, der registreres om dig via vores website. Wishco Innovation er dataansvarlig for Wishcos hjemmeside.

Under et køb skal du give os dit navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Disse informationer bruges udelukkende til behandling af ordren. Informationerne transmitteres og lagres elektronisk på u-krypteret form og gemmes i 5 år.

Desuden registrerer vi IP-adressen, hvorfra evt. køb foretages. Informationen finder normalt ingen anvendelse, men kan bruges i en evt. politiefterforskning.

Alle falske bestillinger politianmeldes.

Du kan valgfrit komme på en mailingliste hos Wishco, så du løbende modtager nyheder og anden information fra Wishco Innovation. Denne service kan du til enhver tid til- og framelde dig, helt som du ønsker.

Jvf. persondataloven oplyser vi på forespørgsel om registrerede oplysninger, og på baggrund af evt. indsigelser foretager vi sletning i det omfang, det ønskes.

Forbehold
Wishco Innovation tager forbehold for tryk- og skrivefejl – det kan være tastefejl i priser eller produktbeskrivelser, udsolgte varer, samt fejlagtigt oplyst produktinfo fra vores leverandører.

Kontakt
Er du i tvivl om noget, så står vi altid klar til at svare dig på e-mail. Skriv til info@wishco.eu.

Vi besvarer e-mails inden for 48 timer i hverdagene. Wishco er en e-mærket netbutik. Når du handler på e-mærkede netbutikker, har du altid adgang til e-mærkets forbrugerhotline.

Kurv